Circle Collection
Circle Bar Chair
DKK 38.000-63.000 inkl. 25% moms
OD220-68 / OD220-75
OD221-68 / OD221-75
Circle Bar Chair er en del af Circle-kollektionen. Barstolen kommer i to højder tilpasset henholdsvis køkkenbord- og barhøjde, samt med eller uden armlæn. Stolen er fuldpolstret og kan sammensættes i et bredt udvalg af læder- og tekstilkombinationer. Stellet er udført i massivtræ og udføres i en række træsorter, ligesom fittings og fodstøtte kan vælges i fire forskellige metalfinish.
Fra antikkens Euclid, til Leonardo da Vinci og til Danmarks egen møbelarkitekt Hans J. Wegner, har cirklen altid fascineret og inspireret mennesker. Som et symbol på skønhed og balance har cirklens ”perfekte geometri” ansporet til nysgerrighed og kreativitet hos arkitekter, astronomer, filosoffer og fysikere.’Circle’ er fremstillet med brug af både nye og traditionelle teknikker, herunder CNC-bearbejdning og traditionelt snedkerarbejde, og den har et let og elegant udtryk.
Hver barstol er nummereret og fremstillet i Danmark af dygtige håndværkere. Alle stole laves på bestilling og ud fra kundens specifikke ønsker.